VÆKST #7

En ægyptisk prins i det midterste rige. Han vokser til og bliver konge. En ren Guddom, der følger solens gang. Han står op og keder sig under solen. Jeg er ham. En rigtig fuckboy med scepter og langt fipskæg, der bare går rundt og venter på, at min pyramide bliver færdig. Så vil jeg balsameres og rende sindssyg rundt med ånderne i dødekammerets mørke gange. Jeg vil råbe så højt og skrækkeligt i natten, at jeg slet ikke fatter, at min stemme bevæger sig fra mit strubehovede og over i ånderne. Som ånd svæver jeg over mit lig, og jeg vill bare sige: Jeg er et virkelig smukt lig. Det hvisker jeg, da gravrøverne kommer. Jeg suger dem ind i væggene, lader dem blive et med pyramiden. Sådan holder jeg stand i lang tid. Indtil uddannelserne bliver sat i system og et hold franske arkæologer vader frygtløse ind med store pandelamper og udsletter troen på ånderne. Nu er jeg bare en sørgelig emoji på en teenagers telefon.