VÆKST #5

Jeg er hjemsøgt af billederne. De vil mig det ikke godt. Den ene dag hiver jeg billeder frem fra Abu Ghraib, den anden dag er det fra min opvækst på en kold planet. Jeg er hjemsøgt, min mor vinker til mig fra hendes grav under et blinkende casino et sted i Nevada. Jeg står ved rouletten, jeg satser alt hvad jeg har. Jeg kaster billederne af de irakiske fanger på bordet. Jeg er all-in – jeg er fucking all-in. Jeg laver bandetegn og beder til Gud. Jeg er hjemsøgt af ikonografien, af solkuren der løber i mit netværk. Åh fuck, jeg taber det hele. Der ligger de. Billederne, den fastholdte vidnesbyrd, det tydelige bevis på, at vi kom dårligt fra start i dette årtusinde. Jeg er en stor joke. En hjemsøgt hjerne. En lille lortecelle uden blik for krigen som demokratisk projekt.