VÆKST #3

Jeg sidder i væksthuset. Jeg mærker varmen og planterne. Planterne. Denne metafor. Jeg går rundt i væksthuset. Mit værelse. Jeg ser ud gennem glasset, op gennem glasset. Jeg er omgivet af glas. Jeg går på de anlagte stier. Asfalten skåret ned mellem planterne. Et genskabt habitat. Jeg ser ud gennem glasset. En bleg vintersol. Regnskovens fugt mod den frosne luft. Det er svært at kende den grundlæggende forskel. Glasset rejst over planterne. Glasset rejst som et værn mod skandinavisk luft. Stilheden vokser over mig. Jeg lytter til alle dagens sæsoner. Regnen der åbner sig over mig. Jeg står på den anlagte sti, og begiver mig ind i junglen. Hvor er min tropehjelm? Hvor er min antibiotika? Hvor er mit multi-resistente bakterie. Jeg sætter mig ned og åbner min taske. Jeg hiver alle skovens produkter op. Jeg spiser min veganske burger med grøntsager der alligevel bløder. Jeg kigger op og ser på træerne. Jeg trykker min finger ind i deres bark. Blodet der løber ud af grenene, blodet der flyder henover og ud på den anlagte sti. Blodet der løber ind i min krop, og blodet jeg kaster op en tidlig morgen i vækstens første tider.