VÆKST #10

Jeg er halvt menneske, halvt global strøm – altid på flugt. Jeg går rundt og råber så højt jeg kan. Kan i se træerne: De er fandme så pissegrimme, at jeg ikke fatter det. Jeg er halvt menneske, halvt ovenpå det hele. Jeg går fra den ene skraldespand til den anden, og jeg siger dig – kom og se min verden, tag min hånd og stik den ned i det gærede skrald. Her hiver jeg den ene skat op efter den anden. Her er pant til et helt liv på flugt. Jeg er halvt menneske, halvt opdagelsesrejsende i jordens indre. Jeg dykker ned gennem lag af skrald og aflagte kemikalier. Jeg indoptager dem i huden, og jeg vender tilbage som global opvarmning, som en vandrende ørken, som fuck nu det. Jeg er halvt menneske, halvt hele verden boret ind i dit kranie som ny DNA. Jeg aer dig på kinden en tidlig morgen, og tager kampen fra dig. Du er nu en brik i mit spil – et nemt offer for min næste plan. At indtræde som konkurrencestatens – VÆKSTDEMOKRATIETS – MOTHERFUCKING VÆKSTDEMOKRATIETS – FRONTSOLDAT. Jeg er halvt menneske / halvt algoritme i en dårlig beregning af en berømt økonom.