mads mygind

hvornår er jeg ude af den her by
centrum
byskilt
dialekt
skoven er et fravær af banker
dagen begynder
et glas vand fra brønden
et hold i ryggen
rundt om bålet
fastholder jeg morgenen
i en g-akkord
jeg tændte et bål i solen
for at holde myg væk
og bjørne
jeg vågner
sprøjter vand i hovedet
børster tænder
brygger kaffe
vasker op
går udenfor
fuglene, svalerne
på række
på en ledning
der fører elektricitet gennem skoven
ned til søen
ind i min søvn
der samler sig
i øjenkrogene
hver morgen
er en gentagelse
af noget som ikke er sket
himlen står højt på himlen
den her skov
fører ud til motorvejsnettet
der strækker sig
som en tankerække
ned gennem Sverige
hvor nat bliver til morgen
pakker jeg bilen
gør dagene op:
tre nætter
ti timers søvn
et blodsprængt øje

 

 

 
det er mandag
oliemøllen lugter igen
en politiker fortæller i radioen
at angrebet i nat
var et forsøg på færre angreb
jeg er tør i munden
har ondt i kæben
jeg er naiv
jeg ved det godt
det var stofferne der undersøgte mig
ikke omvendt
helt ærligt, jeg ved ikke hvad der kom først
krig eller forestillingen om krig
forsvarede vi os før vi blev angrebet
jeg ved at illusionen er ingen illusion, den findes
det er så ekskluderende at vi er enige om hvad der er normalt
nu står solen op i min baggård
den kan lige være der
normer er det mest ubegrundede jeg stoler på
jeg gør det samme som de andre
det er der ingen af de andre der gør
jeg hader de andres had
hvor dumme tror de jeg er
eller ved de jeg er
der lugter af mynte i Nørregade
en håndværker med en kold cola
jeg går ind i en forretning
hamrer hovedet mod dørkarmen
ekspedienten siger pas på hovedet

 

 

 
uret går i stå hvert sekund
jeg snakker udenom for at indkredse det centrale
tager den pludselige frost til gidsel i mine lunger
der er varmere i mit køleskab end udenfor
det er hverken hverken eller eller både og
der sidder en solsort på sadlen af min cykel
jeg tror ikke autenticiteten findes
som andet end længsel efter autenticitet
alt er autentisk, hvad fanden skulle det ellers være

 

 
en politiker siger han skal have en højere moral
end resten af samfundet
for at udføre sit arbejde
men han skal have en lavere moral
for at gøre det han gør
han siger han har i sinde at overholde loven
uden han er blevet spurgt om det

 

 
solen er væk
jeg så den i mandags
jagtede den langs en husmur
det er nemt at være skeptisk
og svært at være lykkelig

 

 
det man siger er rigtigt siger drengen i bussen
det er morgen
en blind mand stirrer på mig på Park Allé
kan han det, kan han tillade sig det
jeg stiger på et tog
jeg siger det bare
dagene lugter af lim
der er et vejr efter uvejret
skoven bliver tyndere, bliver til træer
jeg kører ud over bygrænsen
ind over en ny
der står en radiator i haven
og en måge i stuen
øen jeg opholder mig på er mere en ø pga. vandet omkring den
end jorden den består af
på horisonten balancerer en færge
derhjemme danser mine venner på det yderste af brokvartererne
jeg sætter mig ned som en modvægt til fuglene

 

 
jeg sætter mig på en bænk på torvet for at opleve noget
skriver nogle sms´er
nu vibrerer det i mine venners lommer
fem sekunders helikopter bag skyerne
en lille dreng vælter på sit løbehjul og bløder og græder
sådan kan det gå siger hans mor
og sætter sit hår op i en knold
klokken er også mange fortsætter hun
som for at påvise en sammenhæng

 

 
partilederne diskuterer den seneste terrorhandling i en debat på tv
de er glade for at de er enige om hvem fjenden er
det skiftes de til at sige
det her er ikke en valgkamp siger de
det handler om at tage afstand
værten spørger hvem der har skabt terroristernes had
det er i hvert fald ikke os svarer de
en af dem siger vi ikke skal prøve at forstå galskaben
hvis man forsøger at forstå
hvad der drev morderne til at myrde
undskylder man dem også
en tredje synes ikke man skal analysere tingene ihjel
vi er i krig og vi er nødt til at forsvare os siger han
vi er meget enige afbryder en fjerde
og resten nikker

 

 

 

 

jeg piller ved bilradioen og så passerer vi en ræv
der er trykket ned i asfalten
jeg ærgrer mig over ikke at have set den
senere ligger et pindsvin i vejkanten
jeg vil se det der er dødt
det minder mig om det der er levende
i går fandt jeg en fugleunge og tog den med hjem
byggede en rede til den i en skoæske men fortrød
den kan jeg ikke passe tænkte jeg
senere gik jeg i skoven og råbte
rev en busbøde itu
kastede den op i luften som konfetti
som en fugl fløj igennem
fordi den troede der var fest
foran crossfit-studiet på havnen står der et skilt
det skal motivere crossfitterne til at blive stærke
don´t use machines, become one står der
en politiker siger i radioen
at mennesket, når det får mest mulig frihed fra fællesskabet, præsterer bedre
det gavner fællesskabet i den sidste ende
hvis mennesket får lov at være lige så egoistisk som det er
vi er bare dyr der har lært at tænke siger han
og nu skal vi være maskiner
der løber rundt på havnen med et bildæk i favnen og accelererer
det kan sagtens gå hurtigere råber instruktøren, det der er ikke hurtigt
når I ikke kan mere skal I blive ved