fjernsynet viser optursbilleder fra den danske sangskat $25/5-31/5$

vi bevæger os igennem flügger maling

 

der beskytter mod det nye vejr

 

vi bevæger os igennem tidens vejr

 

der er højreradikalfuckdig

 

vi bevæger os imod det højreradikale

der er tveksempler fra den danske sangskat

 

vi bevæger os igennem tidens feber

 

vi bevæger os igennem tidens feber

 

og jeg ligger i min fars arm

 

så jeg føler mig som et lille dyr

 

ingenting er uskyldigt

 

så jeg gør ikke noget

 

for jeg kan ikke noget

 

jeg bevæger mig i tidens feber

 

og jeg er på to wififorbindelser samtidig

 

det strømmer i mig

 

tidens feber

 

beskyt mig mod det nye vejr

 

der er højreradikalfuckdig

 

jeg ligger i min fars arm

 

og jeg føler mig som et lille dyr

 

jeg bevæger mig igennem tidens feber

 

beskyttet som et lille dyr

 

mod faren derude

 

der underkender alt der er vundet

 

alt der er vundet

 

er beskyttelsen mod det nye vejr

 

ingenting er uskyldigt

 

så jeg siger en racistisk joke

 

følelsen af at være hjemme i sproget

 

mens folk siger det kan du ikke

 

det der

 

der er følelsen af at miste sproget

 

men tveksempler viser optursbilleder fra den danske sangskat

 

og jeg har feberen i mig

 

hykleren i mig

 

den sårbarhed der siger

 

det gør ikke noget at man bare gør det nogen gange

 

vi har feberen i os

 

vores løsninger er ingenting

 

og ingenting er uskyldigt længere

 

vores løsninger er flüggermalingderbeskyttermoddetnyevejr

 

der er den nye regn

 

syreregnen der er højreradikalfuckdig

 

der ikke gør sig fortjent til metaforene

 

kun til selvmodsigelsen

 

så højreradikal

 

det der

 

der er

 

er at

 

jeg har hykleren i mig

 

jeg har feberen i mig

 

den tabte afstand mellem ordene i mig

 

afstanden til tiden er tabt

 

og dermed hukommelsen

 

derfor

 

kærehøjreradikale

 

fuck dig

 

 

fuck dig

 

 

fuck dig

 

 

du er det fremmedgjorte samfunds tvangskarakter

 

og tvangen får mig til at ligge mig i min fars arme

 

får mig til at være et lille dyr

 

jeg har hinden om øjet

 

der er hinden om verdenen

 

når jeg ser beverly hills

 

klokken to om eftermiddagen

 

ikke i fjernsynet

 

men som torrent

 

fordi den verden ikke findes længere

 

jeg har hinden om øjet

 

og hænderne der ønsker sig bundet

 

hænderne der vil være små dyreklove

 

så de ikke behøver noget længere

 

er vi europas sidste fremtid

 

os der ikke gider noget længere

 

for jeg har hinden om øjet

 

der er hinden mod verdenen

 

fordi højreradikalfuckdig

 

gør mig ked af det

 

så jeg må græde

 

og sige

 

du kan bare komme

 

jeg er ret slem til

 

call of duty

 

og min call of duty

 

må være højreradikalfuckdig

 

jeg ved at du bor i sydhavnen

 

og i hele landet

 

kalder dig folket

 

der har brug for at ligge i min fars arm

 

og føle sig som et lille dyr

 

der har feberen i sig

 

for vi har feberen i os

 

vi har guld

 

og al skyld i os

 

har vi ikke det

 

den tabte nærhed til tiden

 

og erfaringen

 

er skylden vi bærer i os

 

ingenting er uskyldigt

 

så tingene har en speciel betydning

 

til den fest hvor du første gang siger at morten messerschmidt er en dygtig politiker

 

og jeg trækker på skulderen

 

fordi jeg har hykleren i mig

 

og hellere vil danse med mine hænder mod loftet

 

til schoolboy q

 

eller kellies’ milkshake

 

for at holde os til sandheden

 

sandheden er at første gang jeg trækker på skulderen

 

accepterer jeg tidens skred

 

som mc hammer

 

der viser sine personlige fotos

 

fra sin badeferie

 

det ved vi godt hvad betyder

 

man har spillet fallit

 

så der på dansegulvet

 

spiller jeg fallit

 

og faldet er pesten i mig

 

der breder sig

 

indtil jeg skal sige højreradikalohyeah

 

for jeg har hykleren i mig

 

og hvad skal man gøre

 

når man bevæger sig igennem tidens vejr

 

der får mig til at græde

 

og giver mig hovedpine i en uge

 

fordi europa er sort af facismen

 

lad mig sove i min fars arme

 

lad mig føle mig som et lille dyr

 

med hinden for øjet

 

der er størknet søvn fra gråden

 

og lad mig sige dig højreradikalfuckdig

 

it is naturligt at complaine

 

det er normalt at begræde

 

de helt vilde distant bureaucats

 

som dont understand de lokale realiter

 

men det er en fejl at misforstå

 

frustrationen som nationalisme

 

nationen er en utopi

 

og hvis du tror på den

 

skulle du konsultere

 

efterkommere af afrikanske slaver

 

efterkommere af kinesiske arbejdere

 

efterkommere algeriske arbejdere

 

efterkommere af tyrkiske arbejdere

 

der nu bor dernede i langhuset

 

og begræder forestillingen om danmark

 

der bor i højreradikalfuckdig

 

dernede i langhuset

 

på den store græsplæne

 

hvor sri lankanerne spiller crickett i weekenden

 

hvor jeg optager dem på min samsung galaxy nexus 3

 

og kan snapchatte det til alle mulige folk

 

som det mest naturlige i den her verden

 

der på et eller andet tidspunkt måske mister sine ord for invasion

 

og the nation is a long forgotton world

 

så højreradikalfuckdig

 

jeg har det godt med at føle mig som en turist

 

dernede ved langhuset

 

hvor sri lankanerne eller inderne

 

hvor wtf jeg har ingen forstand på forskellen

 

spiller crickett

 

jeg er turistjeget

 

og det er min eneste mulige måde at være fri for den hykleriske forestilling

 

om en fælles identitet

 

der bare bliver til

 

we as europeans

 

we as americans

 

we as the big white male

 

big white shark

 

jeg er lille hvid dreng

 

der ligger i min fars arme

 

som et lille dyr

 

med hinden om øjet

 

der husker os til festen

 

hvor vi lavede en joke om anders breivik

 

for derefter at grine

 

opløse al alvoren

 

og snakke om august 2014

 

der har fem fredage

 

fem lørdage

 

og fandme fem søndage

 

man kan sige at det her

 

er det ultimativt patetiske

 

og jeg ville være ligeglad

 

fordi det patetiske er det eneste jeg har

 

tilbage

 

hvor jeg tænker på the nationals

 

og sorrow found me when i was young

 

sorrow found me and sorrow won

 

så højreradikalfuckdig

 

du er sorgen inden i mig

 

du er grunden til min gråd i stuen

 

til at ingenting er fancy længere

 

savner tanken om norge

 

uden at tænke breivik

 

eller frankrig

 

uden at tænke front national

 

jeg savner at morten messerschmidt

 

var en tryg joke

 

som vi sagde til en tryg fest

 

hvor vi dansede til collard greens

 

eller at messerschmidt kun refererede til en bestemt effektiv krigsmaskine

 

tro mig jeg savner det fancy

 

det verden af i går

 

ved navnet messerschimdt

 

det er så utroligt tæt på

 

fortæl mig at det er uskadeligt

 

og jeg skal danse med dig

 

mens jeg fodrer dig med pengene fra min statsstøttede uddannelse

 

this is the shit they gonna want

 

this is the shit they gonna want

 

som du kan se

 

forstår jeg mig ikke på at tie det ihjel

 

som du kan se

 

forstår jeg mig ikke på ny flügger maling

 

som beskyttelse mod vejret

 

som du kan se stoler jeg kun på en ting

 

og det er at ligge i min fars arm

 

som et trygt lille dyr

 

og får hjernen til at fatte ingenting

 

kun tænke på den triple rainbow

 

jeg så på internettet

 

eller wow

 

den nye førerløse google bil

 

der ligner en lille boblebil

 

fra fremtiden

 

google vil være transformative

 

og lave markante ændringer

 

google kan med overskud erstatte new yorks samlede taxaflåde

 

og jeg sidder på taxa

 

mens jeg tænker

 

google kan du erstatte

 

verdens samlede højreradikalefuckdigflåde

 

igennem tranformative ændringer

 

og lukke tidens feber ud af os

 

det strømmer i mig

 

og jeg sitrer med vreden i mig

 

skælven

 

der er det sjove ved vreden

 

når du siger at 300000 højreradikalfuckdig

 

ikke er et problem

 

men jeg har skylden i mig

 

fordi jeg tænker at det må være en joke

 

når morten messerschmidt siger ned med eu

 

og at overnationale fællesskaber er unaturlige

 

som om det er et slags lødigt argument

 

når han siger at han har historien i sig

 

og derfor argumentet i sig

 

hver gang jeg ser nyheder tænker jeg

 

er det naturligt

 

tænker jeg

 

kæreafrikanskfnisendeterrorist

 

er det naturligt

 

kæresmeltendeindlandsis

 

er det naturligt

 

kæreregnfyldtevintertid

 

er det naturligt

 

kæreaflemmeskærendeoprørsleder

 

er det naturligt

 

og måske er det det

 

men det er ikke argument nok for det rigtige

 

kære morten messerschmidt

 

du er en idiot hvis du insisterer på at lukke eu

 

på grund af dets unaturlighed

 

hver nat forsøger mine øjne

 

at opfylde alle mine behov

 

men jeg ligger i min fars arme

 

og forsøger at føle mig som et lille dyr

 

for hvad er det trøstesløse

 

andet end natten

 

i sin fars arme

 

fordi man har angsten i sig

 

fordi man har europa i sig

 

og har grædt uden solbriller

 

i stuen hvor jeg skriger

 

if u want me to burn i will

 

fordi jeg er patetisk

 

når der ikke længere findes nogle originale reaktioner

 

på højreradikalfuckdig

 

fordi historien ligesom’ har udspillet alle originale reaktioner

 

og de eneste reaktioner er

 

at stemme på dem og sige at det er noget andet

 

og være hykleren i os

 

det nye er at være det fremmedgjorte samfunds tvangskarakter

 

så jeg tænker på havet

 

stakkels lille hav

 

vi snakker om volden

 

som om det er noget vi kan forstå

 

volden i sproget

 

som det er noget der ikke kommer fra mig selv

 

læser bo bedre

 

hvor kvium siger

 

at det værste ved at være hvid mand

 

er at man bærer hadet i sig fra fødslen

 

så når jeg snakker om volden forstår jeg ingenting

 

fordi jeg bærer hadet til mennesket

 

i min lyse hud

 

så hør her

 

det jeg er begyndt på er

 

at jeg cykler

 

altså jeg cykler

 

sådan rigtig motionscykler

 

forbi huse beskyttet med flüggermalling

 

derude vestpå

 

der ved roskilde fjord

 

ad små smadrede veje der leder til frederikssund og whereever

 

der cykler jeg rundt i stramt sort tøj

 

og bliver kørt ned i højresving

 

får små huller i huden

 

hvor den så heler

 

bliver mørkere

 

bliver grov

 

og arret

 

bliver en fortælling om arret i ar

 

om gråden i stuen

 

hvor jeg tænker på

 

det transformative i tiden

 

mens jeg instagrammer

 

de små små sår i huden

 

der nu er min fortælling om volden

 

at når man bærer hadet i sig fra fødslen

 

retter man volden indad

 

så jeg stopper med at snakke om volden

 

som om det er noget jeg kan forstå

 

jeg trækker mig nu tilbage

 

som den eneste løsning

 

jeg trækker mig ind i puppen

 

af blåt hår

 

og beverly hills

 

jeg trækker mig ind i varme eftermiddage

 

hvor du morer dig ude på gaden

 

og jeg tænker morer mig

 

hvad er der tilbage

 

men det vil blive for en begrænset periode

 

lige indtil mø står på roskilde festivalen

 

så jeg kan sige

 

no mythologies to follow

 

uden du kigger undrende på mig

 

men bare tænker

 

nåja det er en reference

 

og nåja dit blå hår

 

er bare en sommerting

 

men mit karseklippede hår

 

er en identifikation med højreradikalfuckdig

 

fordi jeg får et kick ud at ligne europas fremtid

 

sådan er det

 

jeg har hykleren i mig

 

jeg har feberen i mig

 

og savner dagene

 

som et lille angst dyr

 

hvor angsten var en endnu ikke bekræftet frygt

 

nu er jeg selve frygten

 

imitationen af tidens glade hukommelse

 

der strømmer i mig

 

som de to wififorbindelser

 

der gør jeg ikke kan gøre noget

 

fordi jeg skiftevis er optaget

 

af youporn.com

 

og folks facebookprofiler

 

det strømmer i mig

 

beskyt mig mod det nye vejr

 

der er højreradikalfuckdig

 

din hvide gulddreng

 

vi er nogle der græder.