jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa

Jeg sidder i en lyserød tåge. Jeg er iført min uniform. I den er jeg torden. I den er jeg Gud. Jeg er smuk, og det er farligt. En destruktiv måde at gå igennem livet på. Jeg står op, og bruger hele dagen på at smøre mig ind i olie. Jeg har svært ved at tjene penge. Dels på grund af min olieindsmurte sjæl, dels på grund af, at folk besvimer, når de ser mig. Jeg er gudesmuk. Jeg er torden. Jeg er Gud. Jeg er en soldat i en flot uniform på en slagmark i Mellemøsten. Gud, hvor er jeg smuk. Jeg sveder så afsindigt. Olien driver ned af min ryg. Jeg løfter geværet, jeg snakker lidt fransk til en algerisk oprører i midten af 50’erne. Det er egentligt sjovt, at han forstår mig. Men som mig er han lavet af olie og undergrund, da kulden trænger ind i hans hjerte. En frostklar ørkennat, under hvis stjerner jeg lader min kniv trænge ind i hans unge lunger. Jeg er i en slags lyserød tåge, mens jeg graver ham ned, og lader ham vende tilbage til olien, til reserverne, til mit inderste. Da jeg rejser mig op, uha, der er det som, at mit ansigt falder af. Det falder ligesom bare, hele kroppen, alle musklerne. Kroppen kravler ligesom selv ned i graven. Jeg ligger ved siden af den algeriske soldat. Jeg kysser ham, og dykker ind i ham. Sådan går jeg ind i evigheden. Med oprejst pande.

jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa

Jeg sidder i væksthuset. Jeg mærker varmen og planterne. Planterne. Denne metafor. Jeg går rundt i væksthuset. Mit værelse. Jeg ser ud gennem glasset, op gennem glasset. Jeg er omgivet af glas. Jeg går på de anlagte stier. Asfalten skåret ned mellem planterne. Et genskabt habitat. Jeg ser ud gennem glasset. En bleg vintersol. Regnskovens fugt mod den frosne luft. Det er svært at kende den grundlæggende forskel. Glasset rejst over planterne. Glasset rejst som et værn mod skandinavisk luft. Stilheden vokser over mig. Jeg lytter til alle dagens sæsoner. Regnen der åbner sig over mig. Jeg står på den anlagte sti, og begiver mig ind i junglen. Hvor er min tropehjelm? Hvor er min antibiotika? Hvor er mit multi-resistente bakterie. Jeg sætter mig ned og åbner min taske. Jeg hiver alle skovens produkter op. Jeg spiser min veganske burger med grøntsager der alligevel bløder. Jeg kigger op og ser på træerne. Jeg trykker min finger ind i deres bark. Blodet der løber ud af grenene, blodet der flyder henover og ud på den anlagte sti. Blodet der løber ind i min krop, og blodet jeg kaster op en tidlig morgen i vækstens første tider.

jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa

Jeg vågner med min lønseddel tatoveret hen over maven. Jeg rejser mig op i sengen via lianerne. Jeg smiler, og kigger på dagens cifre. I en periode var mit liv så let, at jeg blev dum. Jeg mærker med min skællede klør på blækket, der skaller af og falder mod gulvet. Jeg går ud på badeværelset og lægger make-up rundt om mine smalle øjne. Jeg kigger stikkende og undersøgende på mig selv, og tænker hvor øjenlåget egentlig blev af? Et sted langt tilbage i evolutionen efterlod jeg øjenlåget. Nu kigger jeg bare vildt og insisterende ind i kameraet, når jeg skal forklare om min hånd af guld, og hvorfor jeg efterlod mit firma til fordel for en ansættelse som faldende aktiekurs. Mit bedste slogan er grænser for vækst. Jeg har det tatoveret rundt om mit røvhul, så min au-pair ser det hver gang hun er med på toilettet.

jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa

På et tidspunkt roder jeg rundt mellem maskiner, der larmer og overdøver mine forsøg på at kommunikere med andre arter. På et tidspunkt går jeg rundt blandt aktier og træder henover kontanter, træder ind i et kontaktløs marked. På et tidspunkt står jeg fuldstændig fortabt og har sat mit hjerte på tvangsaktion. Jeg sidder helt svedende og febrilsk, mens jeg kviklåner mig igennem min uddannelse. Det er ikke for at sige, at det er helt galt, men på et tidspunkt er jeg nødt til at arbejde som blegemand. Dag efter dag bøjer jeg min knoldede 1600-tals ryg, mens jeg strækker de riges hvide stof udover store græsarealer. Det er ikke så galt, at jeg er arbejdsløs, at jeg bliver nødt til at opgive civilstatus, seksualitet og antal af børn for at få min kontanthjælp. Så galt er det slet ikke, men på et tidspunkt arbejder jeg altså som amøbe i et sterilt vækstmiljø. På et tidspunkt lang tid før alt dette slog jeg mig ned som sindssyg i dine minder, og påtog mig arbejdet som fejl i den elektroniske finanshandels koder med et smil på læben.

jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa

du derude markerer min krise
opløsningen af alt jeg troede på

 

du derude der burde inkarnere de rettigheder jeg troede på
inkarnerer i stedet vores krise

 

du derude der har mistet alle evner og forbindelser
bortset fra til det at være menneske
hvordan er det

 

hvordan er det
nu

 

du derude
hvem er jeg

 

du og jeg

hvem er vi

 

du derude der kommer i både
du du du du
hvordan synes du selv det lyder
når jeg siger
at du ødelægger min medførte ret til mit land
hvordan lyder det
som du du du du
en bulet trompet
der blæser udover græske klipper i natten

 

jeg blæser for fuld filmmusik
du derude hvordan lyder det
når vandet presses ind i lungerne
og øjnene presses ud af hovedet
af det dybe havs tryk
hvordan føles det at falde
så tung og statsløs mod bunden
af min feries havudsigt

 

hvordan er det nu det er
jeg glemmer så let
hvordan det er

 

hvordan vil det blive

 

vågner jeg nu her igen
en nat på en klippe
med udsigt udover havet
hvor de hellige både sejler rundt
med mennesker uden rettigheder
der en gang for alle er viet til døden

 

du derude
mit menneskeoffer
jeg giver dig et sexet navn
som jeg sender med vinden

 

du derude
min ikkeborger
glæd dig til du lander på kysten
glæd dig til at bo i grå beton
glæd dig til jeg spørger dig
hvor er du virkelig fra
dine fine lokker
dit krøllede look
hvor har du det fra

 

du derude i et oliet og stinkende maskinrum
glæd dig til det her
en tidlig morgen
hvor du er på vej til dit underbetalte job
du sidder i en bus
mens alle kigger angste på dig
jeg skubber til dig
og laver en vittighed om din brune hud

 

du skal grine af min vittighed
du skal grine af min vittighed
du skal grine af min vittighed
du skal grine af min vittighed

 

du skal slappe af og forstå den danske humor
hører du
du derude på den synkende skude
hører du
min vittighed i vinden
mærker du min danske humor i dine celler

 

grin og forstå
at du skal dø i dag

 

grin og forstå
at 5A er lukket land
du skal dø i dag

 

hvor er jeg
hvor er jeg

 

hvor er jeg
hvor er vi på vej hen

hvor er vi
hvor vi på vej hen

©2017 jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa RSS